Poetisk... eller noget
Så, jeg har længe haft lyst til at skrive noget poetisk og intelligent i lang tid nu... men da min hjerne lige pt er grød, som sværmer om at lærer et nyt sprog, få det nye til at blive det gamle og de gamle til at blive det nye... hvis det overhovedet giver mening. Nå men jeg vil prøve at få gang i mit forfatter-gen igen og starter derfor ud med en nem disciplin.
Dette "digt" vil hverken rime eller være rytmisk, speciel eller kedelig. Jeg prøver ikke at være poetisk.. eller noget, men mine tanker skal have lov til at flyde og flyve.
Jeg prøver ikke at være poetisk... eller noget, men her den anden dag kom jeg til tænke på, at jeg lige nu lever i min største drøm. Og snart, vil den drøm være UDlevet. Hvad gør jeg så? De sidste fire år har min personlighed været lænet op og formet ud af denne drøm. Hvordan skal jeg bygge videre på min personligheds fundament, når jeg ikke længere kan støtte mig til drømmen? Bør jeg basere mig selv, på dette fundament? eller skal jeg blot bygge videre på min personlighed ud fra det grundlag? I så fald, skal jeg finde en ny drøm jeg kan bygge videre på.
Jeg prøver ikke at være poetisk... eller noget, men det er vel det sværeste ved at få sine drømme opfyldt. Man skal finde sig en ny. og hvordan skal man det, når alle de andre er opfyldt? Alle har brug for en drøm. Motivation. Uden drømme, hvad er vi så? tomme, maskiner, der blot gør hvad naturen har indrettet os til? reproducere og repetere, Overleve og konkurrere. At overleve, er ikke at leve. Blot endnu et udtryk for at flygte fra de kampe man ikke kan vinde. At leve er at prøve. Også selvom man ikke altid vinder. Men hellere tabe i et forsøg på at satse, end at vinde ved at spille sikkert. Jeg spiller ikke sikkert. Drømme brister og håb forsvinder hvis man gør.
Jeg prøver ikke at være poetisk... eller noget, men jeg vil alligevel give mig selv lov til at citere en fantastisk forfatter, Lewis Carroll og hans bog "Alice i eventyrland". Grundet at selv om du endnu ikke ved hvor du skal hen, kan du stadig godt flytte dig, på trods af mine tidligere ord. Man kan godt vokse sig til en drøm. Hvordan skulle jeg ellers havet fundet min? Men Carroll skrev altså:
>>One day Alice came to a fork on the road and saw a Cheshire cat in a tree.
"Which road do i take?" Alice asked, and he responded with yet another question:
"Where do you wish to go?"
"I dont know, " Alice answered.
"Then" said the cat. "It doesn't matter. Any road will take you there, "<<
Jeg prøver faktisk at være poetisk... eller noget, men nu er jeg jo så godt i gang. Det ville ikke være fair at stoppe. Men, jeg har ikke meget mere at sige... andet end, selvom jeg vil tage tilbage til Danmark med en UDlevet drøm, vil det altid være en drøm jeg vil kunne huske. I ved jo nok hvad man siger: Drømmer man det nok, går det i opfyldelse. Det var hvad der skete med min store drøm. Nu skal jeg finde den næste. Og arbejde lige så hård for den som jeg har med min nuværende, håbe og bede for opfyldelse og bare... Drømme. For drømme går i opfyldelse, lige meget hvor umuligt det virker. Så sker det hvis man virkelig ønsker det, drømmer det. DRØMMER, DRØMMER, DRØMMER.
- og med det sagt må alle jer i Danmark Drømme sødt, det vil jeg i hvert fald. For jeg vil gå i seng og drømme om min store drøm, der endelig er gået i opfyldelse. Som jeg endelig har fået lov til at leve i virkeligheden og ikke bare i min fantasi verden, eller mine karaktere i mine historier. Jeg udlever min drøm. Tak fordi jeg må, tak fordi jeg kan og tak fordi I ikke lod mig give op.(Red. Mor og Far)
I er min inspiration.