20.000 par øjne, søde mexicanere og masser af flag

Kære alle sammen,

Nu er der så gået en uge siden jeg kom hjem fra den internationale Rotary konference. Sikker en tur det var! 

Til at starte ud med vil jeg gerne have lov til at understrege, at jeg nok underdrev min forklaring af konferencen i et tidligere opslag. Jeg mener jeg nævnte at folk fra hele verden ville være der. Hvilket også var sandt nok. Men jeg glemte vist nok at nævne hvor mange mennesker... det var 20.000 mennesker! og det er ikke bare folk der syntes det kunne være sjovt at komme. Nej, alle de højt stående Rotary medlemmer var der. Den Brasilianske rotary guvernør, Guvernører fra hele verden hvis det skal være rigtigt og rotary international Præsidenten, altså højere kan du ikke komme end det... Nævnte jeg at jeg blev valgt til at deltage i åbnings ceremonien? Ikke at jeg skulle sige noget, men at skulle stå på en scene foran så mange, vigtige mennesker, det er ikke lige så nemt som man måske skulle tro. Men lad os komme til sagen,

Jeg ankom torsdag formiddag klokken 11. I lufthavnen blev jeg mødt af en af guiderne fra BeloBrasil, sammen skulle vi vente en time på tre andre piger, så vi kunne dele en taxa til hotellet, fordi det ville være AALT for dyrt alene. 

Mens vi ventede tog vi på Startbucks og HOLD DA OP! det var godt, hahah. Gal jeg har savner Chai Latte. Der sad vi og ventede i ca. 40 minutter. Hvorefter vi gik ned for at møde den først pige. Hende kendte jeg godt i forvejen, da hun kom fra min by. Michaela fandt hurtigt ud af at jeg havde været på Starbucks og fik mig trukket med. Så endnu en kop kaffe til mig. Efter tyve minutter fik vi selskab af de to andre piger, en fra USA og en fra Frankrig. Der sad vi så. Fire "Gringas" og drak kaffe. Da vi endelig fik tømt kopperne, fandt vi os en taxa og tog ellers videre til hotellet. 

Efter en times køretur, ankom vi på hotellet. Lækkert sted forresten. Vi blev tjekket ind og værelserne var rigtig flotte. Som den første person til at ankomme, fik jeg den luksus at kunne vælge min seng. Først til mølle og alt det der ;) 

Efterfølgende tog jeg ned i lobbyen igen og der sad allerede en god håndfuld udvekslings studenter. Godt nok ikke med BeloBrasil, de var der bare for at se dem der var. Mødes med venner osv. Vi kender jo alle sammen hinanden på den eller den anden måde. Jeg endte med at sidde og snakke med pigen Cindy, fra Taiwan. Vi kom rigtig godt ud af den med hinanden og endte med at snakke sammen i ca. 2 timer. Inden vi havde set os om, var lobbyen fyldt med mennesker fra hele verden. Masser af nye mennesker, og en HELT masse jeg allerede kendte. Og rigtig mange danskere. 13! Der blev fyret jokes af, "hygget" og snakket dansk, selvfølgelig. Det var dejligt. Jeg mødte en super sød Meixcaner, som jeg blev rigtig glad for og det var rigtig svært at sige farvel til ham. Mest fordi jeg ikke kommer til at se ham før jeg resjer hjem... Mexico - Danmark, en svær mix. Dog holder vi stadig kontakten og snakker næsten hver dag. 

Der skete faktisk ikke så meget mere den dag. Jeg endte med at sove på min venindes værelse, fordi min værelses kammerat ikke ankom før dagen efter. Og fordi min mobil ikke er som den har været, virker min alarm ikke længere på den. Så jeg sov på min "nabos" sofa. 

Fredag vågende vi op klokken 6:45, fordi vores city tour startede klokken 8. Jeg gik tilbage til mit værelse og gjorde mig klar; Tog bad, skiftede tøj osv... I fatter pointen. 20 minutter inden jeg var klar til at gå, bankede det på døren. Det viste sig at være min roomie. Brooke, skyndte sig i bad og at blev færdig hurtigt, men ikke helt hurtigt nok. For vi nåede ikke at få morgenmad. Det var sådan set fint nok (på det tidspunkt) fordi jeg er alligevel aldrig sulten så tideligt. 

vi kom ombord på busserne og vi brugte næsten1½ time på transport, fordi trafikken i São Paulo. Er sindssyg. Sådan er det altid, skal jeg nok lige nævne.

Men altså, planen var at vi skulle på museet for Brasiliansk fodbold historie. Det var faktisk ret spændende. Også for os som på ingen måde er interesserede i fodbold. Det var hvordan fodbold blev opfundet, de mange versioner af spillet, der siden er blevet dannet, hvordan boldene og støvlerne har ændret sig gennem tiden osv osv… Selve museet var i et stadion, som ma også godt kunne komme ind og se.

Efterfølgende var vi på museet for det portugisiske sprog. Hvordan det blev dannet, hvor dets rødder stammer fra, hvilke sprog der er blandet sammen; Spansk, latin og engelsk. Eller noget i den retning. Og det var lige så kedeligt som det lyder. Jeg vil ikke lyve, det var forfærdeligt. Jeg synes virkelig det var spild af tid og penge…

Vi skulle rigtig havet spist frokost på et marked, men fordi jeg og ca. syv andre var med i åbnings showet, blev i hevet over i en anden bus, lige så snart vi stod ud af den anden. Vi blev kørt til konferencen. Så ingen frokost til mig… og der var jeg ved at blive sulten. Til jeres information, fik jeg ikke mad før klokken 20:30 samme aften…

Men det gik godt. Vi var en god omgang studenter, som deltog. Den del af showet vi skulle være del af var flag paraden. Alle de repræsenterede landes flag skulle bæres ind over scenen. Jeg havde Anantika, Frankrig, Marokko og Tonga. Da jeg skulle ind med det Franske flag, skulle jeg stå der i næsten to minutter, fordi alle de franske små øer også skulle nævnes.

Hele, eller resten af dagen blev brugt på at øve ceremonien og da vi endelig var færdige, omkring klokken 18, var jeg RIGTIG sulten. Jeg måtte dog vente to timer endnu før vi skulle spise.

Vi blev hente ved konference centeret af BeloBrasil og tog tilbage til hotellet. Jeg fik slappet af og skiftet tøj, og endelig kunne jeg få noget mad.

Lørdag, var dagen konferencen startede. Det var fantastisk. Det var kæmpe stort, så mange mennesker samlet fra hele verden, på et sted.

Vi ankom klokken 9:30 om morgenen, det var helt vildt hvor slem trafikken var. Vi brugt næsten en time på transport. Men allerede da vi ankom, var der masser af mennesker.

Koordinatoren førte os alle sammen backstage og vi gjorde klar til at løbe hele showet igennem. Der var lidt komplikationer, men det er vel uundgåeligt.

Omkring klokken 12, var vi færdige med at øve og der var det to timer til ”tæppe”.

Vi fordrev tiden med at spise frokost og hygge snakkede bare på kryds og tværs.

Da vi endelig gik i gang, satte nerverne rigtigt ind. Selvom jeg bare skulle stå med flagene, var det stadig nervepirrende. Der var ligesom 20.000 mennesker til at kigge på mig. Vigtige mennesker. Men det gik forrygende og uden problemer.

Da ceremonien var ovre, tilbragte vi et par timer på selve konference pladsen. Vi kiggede på boderne, spiste lidt mad og mødtes med andre studenter, som ikke var der med os. FLERE DANSKERE, Jaaaahe. Her kommer der lige et udråb til Onkel Ejlif! Jeg skulle hilse dig fra Rasmus.

Desværre hentede Belo os klokken 17. Vi tog videre til et shopping center, hvor der var… STARBUCKS!!! Mere kaffe ^^

Direkte fra shopping centeret tog vi på resturent og spiste aftensmad. Vi gik derfra tilbage til hotellet. Jeg valgte at gå tideligt i seng, da jeg skulle op klokken 5:30 næste morgen.

Mit fly lettede klokken 8:30 og landede i Brasilia klokken 10:10, mere eller mindre. Jeg tilbragte 4 timer i lugthavnen. Jeg så på det som lidt forberedelse til min hjemrejse om små 3 uger. Fordi der skal jeg tilbringe 12 timer i São Paulo lufthavn. OG jeg missede næsten mit fly videre derfra, fordi gaten blev ændret og jeg så det ikke. Men jeg nåede det.

Jeg ankom i Aracaju klokken 17:00 og jeg var godt træt. Jeg sov resten af dagen og indtil midt-formiddag.

Så alt i alt, var det en fed tur. Endnu en fantastisk oplevelse at putte i huskebogen.

Nu er jeg 40 minutter forsinket, men her kommer den alligevel:

Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen til min Dejlige Farmor og Fætter Tobias. Håber i havde jer en god dag og at i blev fejret helt på til skyerne. KÆMPE HURRA herfra. Eller som vi siger her: Parabens, felizidade para voces. Beijos.

Vi ses ’På den anden siden’

Kæmpe Knus

Camilla